Økodag er dagen, hvor de økologiske malkekøer kommer på græs igen efter vinteren. Kom og vær med.

De danske øko-landmænd og mejerier inviterer igen i år hele Danmark til at se de økologiske køer komme på græs. På gårdene er der oplevelser for hele familien og aktiviteter for både store og små. Du kan under de enkelte gårde læse om de ting, du kan opleve på gården.

Find en gård og book dit besøg

Hvad er Økodag?

Siden 2005 har danskerne kunnet komme til Økodag. Initiativet kom fra Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier. 

I 2025 arrangeres Økodag af Økologisk Landsforening i samarbejde med Mejeriforeningen. 

Værter er de økologiske landmænd, som åbner deres gård for publikum for at fejre, at foråret er kommet, græsset er grønt, og køerne klar til endnu et sommerhalvår i det fri.

Siden 2005 har mere end to millioner danskere været med til Økodag.

Det røde Ø

Det danske Ø-mærke er verdens første, statskontrollerede økomærke, født i 1990. Ø-mærket er garanti for, at de økologiske varer er produceret i tråd med økologilovgivningen. Det gør Ø-mærket til et af de absolut stærkeste mærker i Danmark.

Virksomheder, der producerer økologiske produkter, kan sætte mærket på deres varer, når de er produceret under økologikontrollen i Danmark.

 

Vidste du, at Danmark er et rigtigt øko-mælkeland?

 

Med en markedsandel på 12 pct. ligger Danmark helt i front på verdensplan, når det kommer til økologisk fødevareforbrug.

Godt og vel hver tredje liter mælk, som vi drikker i Danmark, er økologisk. Og 10 procent af den ost, vi spiser, er økologisk ost. Begge andele er de højeste i verden. 

11 procent af den mælk, der produceres på gårde i Danmark, er økologisk.

 

 

Økodag arrangeres af Økologisk Landsforening i samarbejde med Mejeriforeningen med opbakning fra de danske økologiske mejerier og ikke mindst de økologiske landmænd, som åbner deres gårde.

Arrangementet gennemføres med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug.